Din vagtmontør 24 timer i døgnet – 365 dage om året

VVS Solution går op i din tryghed. Derfor har vi altid en kompetent vagtmontør på, som er klar til at hjælpe, når uheldet er ude. Så står du pludselig med et sprunget vandrør eller en defekt varmecentral, står vores syv specialuddannede vagtmontører parat til at klare din akutopgave.

En vagtordning, der giver tryghed

Værdien af en velfungerende og effektiv vagtordning kender man først, når man selv har stået med et akut VVS-problem udenfor almindelig kontortid. Det er mere end almindeligt rart at have nummeret på en kompetent fagmand lige ved hånden. Især hvis man bliver udsat for, at vandrøret er sprunget, og vandet fosser ud, når produktionen er gået ned på grund af en utæthed, eller når der ikke er noget varme til boligselskabets 250 familier midt i juleferien.

Oplever du noget af ovenstående eller et andet akut problem, skal du blot ringe – så rykker vi ud.

Optimal løsning for boligselskaber

En af vores absolutte kerneopgaver er at samarbejde med boligselskaber. Her har vi mange faste serviceaftaler, som giver så godt et kendskab og nær en relation, at beboerne har mulighed for selv at kontakte os direkte.

Vores dygtige medarbejdere er uddannet til at kende forskellen mellem nu-og-her-opgaver og dem, der kan vente til almindelig arbejdstid. Det er din garanti for, at regningen aldrig løber løbsk.

Vi har også en særlig VVS-faglig vagtordning til bl.a. fjernvarmeværker.

Vagttelefon ved akut situation

Står du i en akut situation lige nu, så giv os et kald. Vi gør opmærksom på, at vagtudkald udgør min. 3.600 inkl. moms uden for vores normale arbejdstid, som er mandag til torsdag kl. 7:00-15:00 og fredag kl. 7:00-14:30.

Vagttelefon: 72 10 01 90.